Undgå skader foran skærmen

Når du arbejder 8 timer dagligt foran et skrivebord er risikoen for smerter i nakke, ryggen, skuldre og hænder høj. De fleste undersøgelser viser at det sjældent er varige men, hvilket er godt nyt da det betyder at de fleste skader kan helbredes igen med den rette behandling og ændring i adfærd.
For mange er det en del af hverdagen at have ondt i håndleddet eller lænden når man har været på arbejde, men sådan behøver det ikke at være. Her i artiklen vil vi se på hvordan du overordnet kan være med til at forebygge de smerter og spændinger du får i kroppen.

Du er ikke alene

Da det begyndte at blive almindeligt at have kontor arbejde for 30-40 år siden var det ofte en kombination af en sekretær der gik rundt på kontoret og sad og skrev på skrivemaskinen, men med teknologien i dag kan alle opgaver løses fra bagved skærmen og vi går derfor sjældent rundt i arbejdstiden.
Det har også påvirket antallet af skader og nye undersøgelser viser at over halvdelen af alle der arbejder på kontor har døjet med smerter i ryg eller nakke over de sidste 4 uger.

 

Forebyggelse: Varierende arbejdsstillinger

Den letteste måde at forebygge skader på er at variere dine arbejdsstillinger. Arbejder du dagligt flere timer foran skærmen har du krav på et skrivebord der kan justeres så du både kan stå og sidde ved det, og bare det at stå op i 30 minutter om dagen gør meget. Jeg har her samlet en række tips der kan være med til at hjælpe dig.

  • Gør det til en vane at stå op et par gange dagligt af 5-10 minutter, hver gang du kommer tilbage fra toilettet hæver du bordet og står op så længe du har lyst.
  • Du behøver ikke at sidde ens på kontorstolen hele dagen, prøv at variere stillingen lidt.
  • Sørg for at computerskærmen står i en behagelig højde og afstand.
  • Hold pauser på mindst 30 sekunder, det hjælper både koncentrationen og kroppen. Undersøgelser viser at 4 perioder af 25 minutters arbejde og 5 minutters pause er mere produktivt end 2 timers konstant arbejde.
  • Lyt til kroppen, begyndende smerter kan hurtigt lindres og kan fjerne behovet for en sygedag.

Kunne du tænke dig at læse mere om hvordan du undgår smerter i muskler og led? Så har Videncenter for arbejdsmiljø lavet en hjemmeside med øvelser og flere gode råd du kan se her

Copyright Hjertet i Centrum 2017
Shale theme by Siteturner