Persisterende foramen ovale (PFO)

![]()
Persisterende foramen ovale eller hul mellem hjertets forkamre (PFO)
Der findes flere typer af huller i hjertet, som kan lukkes via et kateter gennem en blodåre i lysken.
Hullet i skillevæggen mellem hjertets to forkamre (PFO) stammer fra fostertilværelsen, hvor det var nødvendigt at blodet kunne løbe fra hjertets højre til venstre side. I de fleste tilfælde lukker hullet af sig selv, men hos ca. 25 % forbliver der en åbning. Teoretisk er der en lille risko for at mindre blodpropper flyder med blodet over i venstre side af hjertet og herfra op til hjernen, hvor de kan forårsage en blodprop eller en forbigående blodprop.
Patienter, som har haft en blodprop i hjernen og har PFO som eneste risikofaktor, vil i særlige tilfælde blive anbefalet at få lukket hullet for at forebygge nye blodpropper. Lukning af PFO kan foregå med device gennem en blodåre i lysken. Devicet er en slags dobbelt paraply beklædt med et stoflignende materiale.

