Mitralklap reparation

![]()
Ved en mitralklap reparation bevares patientens egen mitralklap.
Operationen kan foretages som en standard åben hjerteoperation (hvor brystbenet bliver delt) eller som endoskopisk minimal-invasiv mitralkirurgi også kaldet en mini-mitral. Ved endoskopiske teknikker skånes brystbenet med færre gener i efterforløbet.
På HjerteCenter Varde tilbyder vi som standard endoskopisk operation (hvis det er kirurgisk muligt).
Den normale mitralklap:
Hvilke sygdomme kan repareres?
Alle utætte mitralklapper kan principielt repareres men sygdomsgraden kan forhindre et tilfredsstillende operativt resultat:
- Mitral insufficiens (utæthed)
- Kombination af insufficiens og stenose
Fordele ved klap reparation
- At undgå blodfortyndende medicin:
For at forhindre størkning af blodet anvendes livslang behandling med Coumadin eller warfarin ved indsætning af mekaniske klapper. Det medfører en risiko for blødnings komplikationer. - At forhindre infektion ved den syge klap og klapprotese
- At bevare hjertets funktion:
Kliniske undersøgelser viser at hjertets normale funktion bedst bevares ved reparation af patientens egen mitralklap. Ved indsættelse af klapprotese kan ses 15-20% reduktion af venstre hjertekammers funktion. Årsagen er at den reparative procedure bevarer det komplekse anatomiske samspil i mitralklappen.
Hvilken operation er bedst?
Hvis en beskadiget mitralklap skal opereres kan kirurgen enten erstatte den beskadigede klap med en klapprotese (mekanisk eller biologisk) eller reparere den beskadigede klap.
En veludført mitralklap reparation giver et bedre resultat end en klapudskiftning. Den reparerede klaps forventede levetid er meget længere i forhold til en biologisk protese. En repareret hjerteklap varer som et minimum 10 år og i mange tilfælde holde resten af livet.
En lille procentdel af syge mitralklapper ikke egnet til reparation og udskiftning vil derfor være indiceret. Beslutningen om at reparere eller at erstatte en hjerteklap er baseret på en række komplekse faktorer og er unik for hver enkelt patient. Hjertekirurgen vil i samspil med patienten afgøre hvad der er bedst i det enkelte tilfælde.

