Hjerteklap-operation

![]()
Hvad er en hjerteklap-operation?
En hjerteklap-operation er en operation, hvor formålet er enten at reparere hjertets egen klap (klapplastik) eller at erstatte klappen med en kunstig klap.
Før en hjerteklap-operation
Før en hjerteklap-operation skal du have tandlægen til at se dine tænder efter for at udelukke, at der gemmer sig betændelse, som senere kan sprede sig til hjerteklappen. Hvis du er over 40 år, skal du desuden have foretaget en KAG.
Fakta om plastik-operation
Fordelene ved klapplastik er veldokumenteret med forbedret livskvalitet og bedre langtidsoverlevelse. Endoskopisk teknik bidrager yderligere til at minimere patientens gener i forbindelse med indgrebet.
Fakta om kunstige hjerteklapper
Der eksisterer to grupper af kunstige hjerteklapper, de biologiske og de mekaniske. De mekaniske klapper er fremstillet af kunststoffer. De slides ikke, men kræver livslang behandling med blodfortyndende medicin. De biologiske er fremstillet af en forarbejdet griseklap. Fordelen ved disse klapper er, at den blodfortyndende behandling er kortvarig. Ulempen er, at klappen slides med årene og evt. skal udskiftes senere.
Resultater

Hvis du vil vide mere om en hjerteklap-operation eller dine muligheder for at blive behandlet, så ring til os på tlf. 76 95 01 00.

