Helbredsundersøgelse
Vores helbred påvirkes af både arvelige og ydre faktorer. Stress, dårlige kostvaner, rygning og manglende motion kan på sigt medføre helbredsproblemer. Helbredsundersøgelser tilstræber at forebygge disse.
Helbredsundersøgelser og sundhedstjek udføres mange steder i landet, såvel hos lægen som i flere fitnesscentre. Der er ingen overordnede krav til undersøgelsernes omfang og kvalitet, der således varierer fra sted til sted.
På HjerteCenter Varde tilbyder vi helbreds- og sundhedsundersøgelser til private og virksomheder. Vi målretter vores indsats efter den enkeltes krav og behov og fokuserer på, at der er evidens bag de undersøgelser, vi foretager.
Vi tilstræber at afslutte med en letforståelig skriftlig rapport, der skal give den enkelte selvindsigt og motivation til en sundere livsstil.
Virksomheden får en overordnet indsigt i eventuelle problemer på arbejdspladsen.