CABG

![]()
CABG kaldes også bypass-operation. Der er altså to betegnelser for den samme behandling. Her kalder vi det bypass-operation.
Hvad er en bypass-operation?
En bypass-operation er en operation, hvor kirurgen skaber en vej uden om det eller de forsnævrede områder i kranspulsårerne.
Hvordan foregår behandlingen?
Kirurgen skaber omvejen (bypassen) ved hjælp af en eller flere ekstra årer (grafter). Den ekstra blodåre tages fra benet, hvor den kan undværes, uden at det giver gener. I de tilfælde, hvor blodåren fra benene ikke kan anvendes, anvendes ofte en pulsåre fra armen. Desuden bruges næsten altid en pulsåre, kaldet mammaria (LIMA), som findes på indersiden af brystkassen.
Ved almindelige bypass-operationer er dødeligheden under 1 %. Efter vel overstået operation er risikoen for en dødelig blodprop reduceret til en tiendedel i forhold til før operationen. Over 95 % af patienterne får det umiddelbart bedre, og langt de fleste får et væsentligt mindre medicinforbrug og væsentligt færre smertetilfælde.

Resultater

Hvis du vil vide mere om en bypass-operation eller dine muligheder for at blive behandlet, så ring til os på tlf. 76 95 01 00.